Tilskuere skal drikke af genbrugskrus

Af Ecostepz

Der er sund fornuft i at bruge genbrugskrus til fodboldkampe og sommerkoncerter, mener Miljøstyrelsen.

Omkring 10 millioner engangkrus ender årligt deres dage i overfyldte skraldespande eller udtrådte på jorden efter store arrangementer som fodboldkampe og musikfestivaler. Det svarer til 100 ton plastik, som skal fjernes og brændes samtidig med, at der skal bruges nye ressourcer til at producere flere krus.

Hvis arrangørerne i stedet brugte genbrugskrus, ville de både spare penge og belaste miljøet mindre, konkluderer Miljøstyrelsen i en ny undersøgelse. Forudsætningen er, at hvert genbrugskrus bruges mindst fem gange, og det er absolut realistisk, når først systemet er kørt ind, vurderer styrelsen.

– Rent teknisk kan krusene bruges flere hundrede gange hver, men i praksis vil det være realistisk at regne med 9-10 gange. Der forsvinder jo nogle hver gang, fordi ikke alle krus bliver afleverede. Det viser erfaringerne fra de steder, hvor man bruger genbrugskrus, siger cand.agro. Birgitte Kjær Jørgensen fra Miljøstyrelsen.

Lyngby Stadion nord for København har deltaget i et forsøg med genbrugskrus ved tre fodboldkampe, og stadionrestauratør Hanne Christiansen er ikke i tvivl om, at hun vil blive ved med at bruge genbrugskrus.

– Der har været lidt mere arbejde i det for os, men det kan godt betale sig, siger Hanne Christiansen.

Lyngby Stadion lagde en pant på fem kroner på hvert krus, og i gennemsnit blev fire ud af fem krus afleverede igen. Det er Hanne Christiansens indtryk, at tilskuerne hen ad vejen accepterede, at der var pant på kruset, som de kun kunne få igen, hvis det blev afleveret.

– Folk skulle lige vænne sig til det, men så syntes de fleste også, at det var i orden, siger hun.

På landets største stadion, Parken i København, ville indkøbschef Leif Bjørn ønske, at han kunne være lige så positiv som Hanne Christiansen, men indtil nu har han ikke kunnet finde en genbrugsløsning, der hang sammen økonomisk. Han har haft fire forskellige firmaer ude for at se på en genbrugsordning, men tommelfingeren er hver gang blevet vendt nedad.

– Vi har haft genbrugskrus i kikkerten flere gange, men det er for dyr en affære for os. Det koster hele tiden mere at få bægrene samlet ind og vasket end at købe nye, siger Leif Bjørn.

Parkens særlige problem er efter hans mening, at anlægget er så stort og af hensyn til sikkerheden konstrueret på en måde, så tilskuerne skal sluses ud gennem 70 separate udgange.

– Vi er anderledes herinde, fordi der er så mange tusind mennesker, som skal ud på en gang. Det kræver en enorm håndtering. Jeg skal have to gange 70, det vil sige 140 ekstra overenskomstansatte medarbejdere i gang, hvis der skal være personale nok til at tage mod returkrus. Det er dyrt, siger Leif Bjørn.

Et af de store steder, der har fået taget på genbrugskrus, er Tivoli, hvor genbrugskrus er indført permanent til fredagskoncerterne.

I gennemsnit bliver næsten 90 procent af genbrugskrusene afleverede efter brug mod en pant på fem kroner. De sidste 10 procent regner man med, at gæsterne tager med hjem som souvenir.

Miljøstyrelsen har ikke umiddelbart planer om at gøre noget for at få flere festival- og fodboldarrangører til at skippe engangsbægrene, men underdirektør Jesper Hermansen håber, at flere vil gøre det frivilligt.

– Jeg vil gerne opfordre sports- og musikarrangører over det ganske land til at gå over til genbrugsbægre, hvis de ikke allerede har gjort det, siger Jesper Hermansen

Kristeligt dagblad, Ulla Poulsen | 18. juli 2001